Her kan I følge med i vores udskejelser i 2012

Efteråret 2012

November 2012

4/11

Allehelgen er den dag hvor man mindes dem man har mistet i årets løb. Her i huset tænder vi lys først på aftenen og lader dem brænde til de selv går ud. Også udenfor tændes der op i fakler, græskar og forskellige stager. En af de "rolige dage" i vores hus.

Savner og mindes den dejlige tid vi havde sammen

2012


Oktober 2012

26/10

Så er Cera blevet scannet.....og desværre må vi skuffe Jer, hun er ikke drægtig, så "det er en ommer" til foråret 2013 (næste løbetid) og så håber vi at vi når at opdag løbetiden i tide og at hundene igen vil kunne li' hinanden.

21. oktober

Vi afventer scanning af Cera.....sidst i uge 43 får vi at se om der er små røde uldtotter på vej eller ej.....spændende🙂

EtSTORT tillykke til vores første hvalpekuld der fylder1 år idag, håber I alle får en rigtig dejlig dag i Jeres familier og lidt extra godt i madskålen. Vil I give dem et kæmpe kram og et møzz😘 i panden. Det er med glæde vi tænker tilbage på de 8 - 9 uger vi havde sammen med de skønne små røde uldtotter.

12. oktober.

Så er det Rafiki der skal fejres HURRA RAFIKI bliver 5 år idag...mon far husker griseørene til "Gumleguf" NAM NAM.

Alt går sin stille gang her i det Himmerlandske.....vi venter stadig på dagene er gået så vi kan komme til scanning med Cera, men synes nu hun har ændret adfærd....en smule sippet overfor de andre hunde i flokken.

2. oktober

HURRA BELLA bliver 5 år idag...mon ikke der falder et par lækre gnaveben af.

September 2012

22/9 og 24/9 er Cera blevet parret med Dylan. Så hvis det bærer frugt kommer der igen hvalpe i huset omkring d. 23/11.Nu venter vi spændt på vi kan komme til scanning om 25 - 30 dage.
Skulle du evt. være interesseret i en hvalp efter gode apportørere, lydige, gode og kærlige forældre med gode udstillings resultater så kan du henvende dig pr. mail eller telefon.


20/9 2012

Cera har været en smule "mystisk" de sidste par dage... vi troede det var fordi Bella har startet løbetid d. 12/9, men her til eftermiddag var Cera godt hævet i bagenden, så kontaktede dyrlægen for at få en tid til progesteron test.
Fredag 21/9 afsted til dyrlægen fra morgenstunden..så var det bare at vente på svar....lidt før middag kom telefonopkaldet !!!
DÆLME OM HUN IK TOPPER INDENFOR 1 -2 DAGE.😮
Fik fat på Jens i Struer og aftalte parrings-møde lørdag, så må vi se om det er nu eller om et par dage.

Flere timer i døgnet ønskes....arbejde, træning, ungernes skole og fritidsinteresser...svømning, fodbold og håndbold sluger en masse tid.
Det er ikke nemt at holde denne side opdateret...men Bella er nu igen i løbetid, så nu venter vi spændt på om Cera også snart begynder. Seléné trives og er en rigtig glad hvalp.....ja hun er jo ikke et år endnu, og er bare en lille glad hund som allerhelst vil lege med Rafiki og drengene. Rafiki jae han har det dejligt med de 3 damer og nyder sensommerens varme solstråler.
2 kattekillinger er også flyttet ind, Walter og Magnus giver en masse liv i huset og hundene er efterhånden ved at acceptere dem.....men samme forhold som hundene og MAXI havde, får de næppe.

August 2012

Idag måtte vi igen indse at vi kun har vores kæledyr til låns i en kort periode af vores liv. Vi fandt Maxi vores dejlige "også røde" kat liggende død i vejkanten 300 m fra vores hjem. Vi er dog enige om at han har haft et dejligt katteliv i de 5 år har har levet hos os. Hvil i fred skønne Maxi.

April- Maj - Juni - Juli 2012

30 juli 2012

Nu mangler vi at besøge Gaia og Athena som vi håber at nå inden sommeren går på hæld.

Idag havde vi besøg af SIMBA (billeder kommer snarest),
(Nereus) og familien fra Herlev. Det var et glædeligt gensyn efter SIMBA var blevet modtaget af hundeglam, knurren og snappen og blive sat på plads af mor Bella. Seléné skulle også se SIMBA an og efter en lille time var de begge nysgerrige og skulede og logrede af hinanden. Rafiki og Cera fik kort lov at hilse på og blev derefter lukket i gården......fordi deres hylekoncert gik gennem marv og ben.
SIMBA er blevet en utrolig flot hanhund....god kropsbygning og smuk holdning....så vi kan se han bliver holdt godt og får den rigtige kost/motion. Han bliver en rigtig flot han når han vokser til...så Toller-tæver i det ganske land og naboland Sverige det er en han I skal holde øje med, da han har nogle rigtig gode gener at give videre.

Så er vi hjemme igen efter en dejlig uges ferie i sommerhus. Vi var heldige med vejret og har nydt stranden i fulde drag. Seléné var ude og svømme for første gang og efter nogen overtalelse lod hun sig lokke ud på dybt vand for en kort bemærkning.

Vi har været på besøg hos SILKE
(NYX). Det var en utrolig dejlig oplevelse at besøge SILKE her i forsommeren. Det er ganske sandt at så snart hun hørte vores stemmer kunne man se og mærke på hende at det var noget hun kendte. Silke er en utrolig dejlig og glad tæve som lever et rigtig dejligt hundeliv hos Vibeke og Knud. En rigtig hygge nygge hund. Det varmer at se hvordan hvalpene har klaret sig og hvilke dejlige familier vi har været heldige at sende hvalpene ud til.

Der har været lidt stille i vores hjem disse måneder dels pga. vi har mistet et meget nært og elsket familiemedlem og ombygning af huset som begge dele har krævet en hel del af os. Nu er vi så småt ved at være igennem det "værste" og er så stille begyndt at vende tilbage til "hverdagen".

9/10/11 marts 2012

Cera er begyndt på løbetiden....fredag var der intet at se men lørdag var der....nu er Cera en tæve der holder sig ufattelig ren, og da Rafiki synes hun lugter rigtig dejligt og ja, selvom han er kastreret, gerne vil i nærkontakt med hende så skal vi et smut til dyrlægen og ha' lavet en progesteron-test.....håber så ikke det er for sent🤔

Idag søndag d. 11 marts har vi været et smut i Skagen og besøge Bertram. Han er bare dejlig...stille og rolig men med på ballade så snart chancen byder sig. Vi bliver bare så galde når vi ser vores "afkom" har det så dejligt. Samtidig tror vi virkelig at Bertram vokser op og bliver en rigtig god hanhund....han har ihvertfald et dejligt temperament og lever et dejligt Toller-liv. Han er begyndt til hundetræning og alle omkring ham er overrasket over hvor hurtigt og nem han er til at lære. Efter en hyggelig eftermiddag var vi et smut ved stranden sammen med Bertram, Bella og Seléné hvor de / vi hyggede i det dejlige solskinsvejr.

Seléné...jae hun er stadig en hel del bagefter....især når man ser hende i forhold til Bertram. Hun er ikke tryg ved at være udenfor vores matrikel, men nu hvor hun gerne om 14 dage skal begynde til hvalpe-træning håber vi hun kan få noget mere selvtillid.
I denne uge skal hun have sin 2. vaccination og vi håber hun klare sig bedre denne gang og ikke bliver ramt af diverse virus og bakterier.

29. februar 2012

Idag er Bella så startet hendes løbetid efter hvalpe-kuldet...hun har været lidt "trist" de sidste par dage så vi vidste godt det var ved at være oppe over. Nu venter vi så på at Cera også begynder....de plejer at være meget synkrone så indenfor de næste par uger skulle hun også gerne starte hendes løbetid.
Seléné er en rigtig fjolle prinsesse, tuttenut prinsesse, er blevet hendes kælenavn. Hun er har nu været uden medicin i 1½ uge og det ser ud til hun retter sig....lidt hvalpeklumpedumpet har man jo lov at være🙃 Vi er så småt begyndt at "ringtræne" og vi håber hun bliver klar til udstilling i Aalborg først i maj hvor Bertram(Morfeus) også gerne skal vises frem, hvilket vi glæder os rigtig meget til.
Rafiki nyder bare livet....med gåture i Horsdalen.... helst fri for alle "damerne", men når vi så kommer hjem nyder han at være legeonkel" for Seléné og Cera.

18. februar 2012

Idag har vi været på "herrebesøg" med Cera. Vores erfaring med Bella's parringsforløb har gjort at vi gerne vil have hundene møder hinanden et par gange inden selve dagen for parringen. Så afsted vi drog, sydvest på. Det var et rart møde med familien og deres tollere. Selv Cera nød opmærksomheden selvom hun var en smule sippet. Så nu venter vi på hun går i løbetid og x'er fingre for at de kan hitte ud af det når det gælder.

16. Februar 2012

I weekenden 11 + 12 februar var vi et smut i trekantsområdet, først til udstilling i Fredericia (lørdag) hvor det blev til en Very Good (3. vinder) med Cera. Vi valgte at overnatte i Give på en Give B&B, hvilket var en utrolig dejlig oplevelse. Søndag stod den så på endnu en udstilling ved Toller-klubbens udstilling i Vonge hallen. Også her blev det til en Very Good (3. vinder)....Cera skal bare have strammet mavemusklerne så skulle hun kunne få en excelent...meeen nu er hun jo ikke decideret en udstillings-hund. Må dog sige det var en god dag for afkom fra Canagolds' kennel i Sverige. Bedste han og tæve har begge afstamninger fra Canagolds's og Shaggy Tollers så det giver da stof til eftertanke. Det er nogle gode gener der ligger gemt i Cera og 😀 hendes (måske) udkårende😉

Hjemme i Hjeds blev Bella, Rafiki og Seléné babysittet af Niclas, kusine Janne og kæresten Jean som var så venlig at tage en masse billeder af deres tur i Horsdalen. Se under foto 2012 vinter🤩


3. Februar 2012

Så kom svarene endelig fra Optigen på Cera

JUBI....
hun er PRA normal/clear og
CEA/CH normal

Seléne er ved at være en del af huset nu...hun har fundet sin plads i flokken og trives godt. Her de sidste par dage er det som om hun bliver mere og mere "normal"...Ja ja alt er jo relativt når man har med Tolleren at gøre, men hun kan ihvertfald se....det er vi ikke i tvivl om mere og hendes hidsige temperament har helt fortage sig. Så vi tror helt bestemt at medicinen har hjulpet hende. Hun er ligefrem begyndt at stjæle ikke kun futsko, men også drengenes legetøj, så kan de ikke finde en traktor eller plov er næste step Seléne's kurv😀
Samtidig er hun efterhånden ved at holde tæt og får lavet det hun nu skal når hun er ude, dejligt🙂 
Dyrlægen mener vi skal trappe ned så hun kun får ½ pille hver anden dag og så se om der sker nogen forværring - så nu X'er vi alt der kan X'ses og håber det bedste. Derfor venter den sidste vaccination som hun skulle ha' haft midt i januar også stadig, for dyrlægen mener det er en reaktion på vaccinen der har sat hendes lille krop på overarbejde. Så forud venter test på hvad det er hun ikke har kunnet tåle, så man kan tage sine forholdsregler inden revaccination.
Bella er helt fit for fight igen og blevet en lækker smal sag hvilket hun ALDRIG har været før....meeeen nu har hun heller ik meget pels for tiden.
Rafiki....tja, han døjer en smule med bagpartiet og de dage hvor her har været rigtig koldt bliver det værre, men han er jo som han er....en hund med krudt i og det tærre jo på kroppen, også selvom han er blevet betydelig mere rolig efter kastrationen.


10. januar 2012

Idag har vi været i kontakt med dyrlægen ang. Seléné. Hun trives og er begyndt at lege, selv med den noget voldsommere Cera...hendes øjne er knap så udstående pånær når hun er træt, der er lidt problemer når hun skal ned af trinet til køkkenet og ud i haven men med opbakning går det. Vi er begyndt klikkertræning med Seléné og hun er bare hurtig og kvik til at forstå hvad vi mener, så trods hendes problemer tror vi godt hun kan lære en hel del.Den medicinske behandlingen skal fortsætte som nu og mandag begyndes nedtrapningen....så må vi se hvordan det kommer til at gå når hun skal på ½ dosis. Pillerne gør at hun æder som en tøndtærsker og drikker enormt meget....hvilket jo giver en del udbytte fra den anden ende.

Har fået dejlige hilsner fra hvalpene og der er billeder fra dem under hvalpehilsner....dejligt at de trives og er til at have med at gøre.

HURRA idag bliver Laurits 9 år.....kæmpe tillykke med dagen.

6. januar 2012

Idag har vi været til sundhedstjek med alle hundene. Bella og Rafiki skulle vaccineres, Cera have udtaget blodprøve til PRA, øjenlystestes og vaccineres, Seléné til tjek for balance-problemer, dyrlægen mener hun har en skade på hjernen.....dog heldigvis ikke nær så alvorligt som Theia, men nok til at hun formodenligt aldrig bliver udstillings/lydigheds/alvshund🤔
Nu er vi alle vel hjemme igen godt trætte efter dagens mange oplevelser....Og så der der dømt slankekur for Rafiki og Cera, de har vist haft det for godt mens Bella' hvalpe er vokset til og forladt huset.

4. januar 2012

Idag er Seléné vendt hjem (hjemtaget) pga. hun stadig døjer med balance-problemer, så nu skal hun undersøges på alle leder og kanter.

1. januar 2012


HURRA HURRA Niclas bliver 10 år idag. Tillykke din dejlige knægt.

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 07:01

Hej,

Vi er et par, der endelig har fået hjem, med have og plads til en dejlig toller (som vi helt har forelsket os i). Vi er meget interesserede i en hvalp ☺️

25.09 | 09:47

Hej Jeg er interreseret i at køb en tævehvalp og kan se at i forventer et kuld i november 2022. Jeg har en 9årig tollertæve så jeg ønsker en lillesøster til.

24.07 | 12:03

Hej Jeg er interreseret i en tævehvalp og jeg kan se at i firventer et kuld i november.Håber det er muligt at reservere. Jeg har en tollertæve på 8år

22.04 | 09:38

Hej Hej
Min familie og jeg har i en del tid gerne ville have en toller og vi undrede os i stadig har en hvalp til næste kuld?😅😊
Det ville hjælpe os en hel del, da vi er faldet pladask for racen🙏🏼
Mvh.
Emilia og familien😄