Afkom af Bella og Gizmo

Hvor svært kan det være at få 2 til at kigge samme vej.....skal hilse og sige det kan være MEGET SVÆRT !!

Her kan forberedelserne til hvalpekuldet følges

Nu er Bella ved at blive godt rund og besværet af maven. Vi forventer hvalpe om 1½ - 2 uger, ca. 19 - 21 oktober.
Poul siger dog at Bella har hvisket ham i øret, at det først bliver tirsdag d. 25/10......men nu får vi se hvem der er bedst til at regne.
Hvalpe-kassen er sat op og Bella har indtaget den som hendes nye soveplads så det tegner godt.

Bella er blevet scannet og vi så 5 - 6 fosterblærer så nu venter vi endnu mere spændt på det skal blive uge 42 hvor hvalpene gerne skal se dagens lys.


Bella er nu parret og nu må vi spændt vente 25 - 30 dage inden hun kan scannes og håbe på at det har båret frugt.
(forventet fødsel uge 42)

Vi kørte til Kibæk mandag aften og det var dejligt at se Anne Marie & Kurt (Shaggy Toller's hvor vi købte Bella) hvor Gizmo er mens hans familie er på ferie. Bella tog det stille og roligt...og lur mig....jeg kender min tøs, hun ligefrem smilede da hun så Gizmo i løbegården. Rart at vi har mødt Gizmo et par gange inden, for begge hunde så ud til at kunne genkende hinanden...DEJLIGT....efter lidt tid forsøgte de sig også men Bella var en smule sippet så det blev ik rigtig til noget.

Bella blev mandag d. 15/8 igen testet og testen viste at hun topper om 1 - 3 dage, så nu er parringstidspunktet tæt på.

Bella blev progesterontestet i tirsdags d. 9/8, da vi ikke var/er helt sikre på hvornår løbetiden er startet. Men udfra tallene regner dyrlægen med at det er lørdag eller søndag løbetiden er startet, så på mandag d.15/8 skal vi igen ind og have taget en test. Der regner dyrlægen med at hun så er 9 - 10 dage inde i løbetiden og meget  klar til parring.

Gizmo er heldigvis blevet hjemme i jylland mens Marlene og familien er på ferie, så vi krydser fingre for at Bella er klar og modtagelig for nærkontakt med Gizmo indenfor den næste uge.



Janni's beskrivelse af Bella:

Bella er vores anden toller. Vi hentede hende da hun var ca. 6 mdr gammel hos Shaggy Tollers i 2008. Vi valgte at få en hund på alder med Rafiki da han var en meget dominerende hund, og en hvalp på 8 uger ville aldrig ha' fået et ben til jorden. Bella var en meget forsigtig og lidt sky tæve, men efter meget arbejde med tillid og opmærksomhed kun på hende fik hun troen på at hun bestemt også har noget at byde ind med. Bella er idag flokkens overhoved og en meget vagtsom tæve....ingen får lov til at nærme sig vores grund ubemærket, hverken mennesker, katte eller fugle.
Bella slår sine folder i DCH hvor der trænes lydighed på familiebasis. Ellers arbejder vi med hende ved søen i Øster Hornum hvor hun er super go' til både tolling og apportering på vand, der kommer næsten ikke en lyd fra hende, hvilket Tollere ellers er berygtet for, og koncentrationen er virkelig i top. Mine planer med Bella er at hun skal være familiehund og måske jagttrænes da det bestemt er her hendes evner ligger og meget gerne vil arbejde. Bella er en hund der hviler meget i sig selv hvilket gør hende til en meget harmonisk hund i alle henseender hvad enten det er indenfor lydighed, agility, jagt, tolling eller udstilling og som ganske almindelig familiehund hvor hun elsker at ligge sammen med os på gulvet eller på en drømmeseng i haven.

Marlene's beskrivelse af Gizmo:

"Gizmo er min første hund og derfor jo også min første toller. Jeg fik ham som 8 ugers hvalp og det var meningen, som mange andre mennesker tænker det, at han skulle være hygge- og familie hund. Dog syntes jeg at han skulle kunne nogle kommandoer, så som sit, dæk og kom.

Gizmo og jeg startede, da han var en lille hvalp i DRK til hvalpemotivation, efterfølgende har vi gået til marktræning med vildt m.m. Vi har gået lidt lever-spor med ham, og dette var han bare super god til. Gizmo er en arbejdsivrig hund, men desværre stresser han en del - dette har der altid været en snert af, men efter han for 3 år siden blev 'overfaldet' i en udstillingsring, har han svært med andre/fremmede hanner. Gizmo er en skøn og dejlig hund med mange kvaliteter. Han er en lynhurtig apportør og er meget opmærksom og god til at markerer. Gizmo er en hyggehund, som elsker at putte i den ene ende af sofaen, eller oppe i sengen.

Gizmo har været på adskillige udstillinger og skuer, både i ind- og udland og Dansk, Tysk og Tysk klubchampion. Derudover har han bestået DRK’s brugsprøve og er mentalbeskrevet."


Håbet er grønt, siges der, og ligeså var vores forhåbninger om mødet med Bellas udkårende idag 14. marts.

Vi kørte tidligt til midtjylland for at møde Gizmo (Shaggy Toller's Dancing Lucas) og hans familie. Efter en hylende velkomst fra Gizmo, og de to labber fik Bella lov til at komme ud af bilen. Vi må sige at Bella er en forunderlig tæve, for der kom ikke mange bjæf eller knurrelyde fra hende når Gizmo kom for tæt på, så det tegner jo godt.
Over en kop kaffe snakkede vi to-benede om løst og fast og Bella og Gizmo fik set hinanden godt an. Bella følte sig meget tilpas og indtog sækkestolen med et gnaveben.....Gizmo ville gerne i haven og lege med hende meeeeen Bella ville hellere råhygge, til sidst blev hun dog overtalt.
Så nu er der kun at vente på den sidste test af Bellas øjenlysning som er den 19 marts og hvis den er OK skal der gerne parres omkring juni 2011 hvis nu løbetiden kommer med samme interval som den plejer.



På DKK Hundeweb kan begge hunde tjekkes ud mht. diverse bedrifter.

Bella har nr. DK21562/2007

Gizmo har nr. DK07604/2005


Hvilket giver en indavlskoefficient på 0.098 %

Beskrivelse af begge hundes temperament og yndlings beskæftigelse kommer hurtigst muligt.
 

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 07:01

Hej,

Vi er et par, der endelig har fået hjem, med have og plads til en dejlig toller (som vi helt har forelsket os i). Vi er meget interesserede i en hvalp ☺️

25.09 | 09:47

Hej Jeg er interreseret i at køb en tævehvalp og kan se at i forventer et kuld i november 2022. Jeg har en 9årig tollertæve så jeg ønsker en lillesøster til.

24.07 | 12:03

Hej Jeg er interreseret i en tævehvalp og jeg kan se at i firventer et kuld i november.Håber det er muligt at reservere. Jeg har en tollertæve på 8år

22.04 | 09:38

Hej Hej
Min familie og jeg har i en del tid gerne ville have en toller og vi undrede os i stadig har en hvalp til næste kuld?😅😊
Det ville hjælpe os en hel del, da vi er faldet pladask for racen🙏🏼
Mvh.
Emilia og familien😄